Forsiden
Facts
Forløbet
Dagbog
Guldkorn
Links
Gæstebog
Mennesker om Nicklas

Guldkorn

 Mor fortæller: 

Nicklas har altid haft en meget konkret opfattelse af tingene, og førhen har vi grinet lidt af det, ment han var lidt små naiv og lidt sjov fordi han ikke kunne forstå hvad vi sagde, hvor vi i dag ved at det nok nærmere skal tilskrives hans autisme. Men jeg/ vi vil her prøve at give nogle af de eksempler som vi har moret os over….

 Da Nicklas var ca. 4 år mente jeg at det var vældigt pædagogisk af mig at tage en lille snak om forskellen  på piger og drenge, og det faldt helt naturligt da Nicklas en aften efter at have været i bad, rendte nøgen rundt og endte med at ligge i sofaen og skulle have hjælp til at få nattøj på.

Mor peger diskret og spørger: hvad er det du har der??

Nicklas smågriner og siger overlegent: Det er da min tissemand mor

Mor : nåja…det er jo fordi du er en dreng …ikke??

Nicklas : jo… så kan jeg nemlig tisse på de andre i børnehaven (?)

Mor der ser storesøster Kristina træde ind i stuen : Når du nu har en tissemand …. Hvad har Kristina så??

Nicklas der kigger meget opgivende på sin mor svarer med træt stemme : jamn mor…. Hun har da et marsvin…!!  

Eller da Nicklas er blevet et par år ældre og vi sammen står og venter på bussen, og han siger lidt beklemt : mor jeg skal altså tisse…..

Og jeg ved at bussen snart kommer og vi er på fritidshjemmet om max. 10 min. Siger:

Tror du du kan holde dig til vi kommer derud??

Nicklas griber straks meget hårdt fast i mit ene ben og ….holder : ja….det tror jeg.  

Som disse eksempler viser forstår Nicklas meget sjældent andet end lige nøjagtigt hvad der bliver sagt, alting er i hans univers ment lige som det er sagt, og han kan ikke gennemskue hvis en sætning har anden betydning end den der bogstaveligt talt ligger i den! Derfor er det nogle gange meget vigtigt at man selv tænker ekstra meget over hvad man siger og lover.

 

2004

Vi har igen oplevet nogle af hans ”bizarre” kommentarer og tanker, som vi endnu ikke heelt har forstået, men gæt selv:

Nicklas: mor når Kristina kommer og skal klippe Fanoffel( Nicklas ene hanmarsvin) tror du så vi kan få hende til at klippe ham om til en pige, så Mike( Nicklas andet hanmarsvin) og Fanoffel kan få unger?????

 

Nicklas: Mor når jeg bliver stor vil jeg bo i et træhus

Mor : okay det er nok sundt…..

Nicklas: Ja og så skal jeg have to schæferhunde….den ene skal hedde Rex og skal være en han hund og vagthund….

Mor : det er da også et flot navn…

Nicklas: og moren skal hedde Jenny ( det hedder jeg så), men jeg ved altså ikke hvad jeg skal kalde deres hvalpe…….

 

Lillekris kom ind i stuen: Nicklas har du set der er et program om dinoer på tv2???

Det satte de sig så til at se….lillekris kom jævnligt med kommentarer som : se en sød dino osv….

Til sidst kom det opgivende fra Nicklas: DET er altså en Velociraptor!!!…..

Så kunne hun lære det…..NÅ!

Bonusfar fortæller:

Kan huske, et årstid efter jeg var flyttet ind hos Nicklas’ mor, at jeg sagde til ham, ”Nicklas, jeg elsker dig”, så stortuede han og sagde, ” der er kun en der måtte elske ham…….og det var hans far”. Men der gik ikke ret længe før han fattede hvad det vil sige, når man fortalte ham, at man elskede ham.

På et tidspunkt havde vi to biler, Jenny havde en Skoda og jeg havde en BMW. Når man så spurte ham, hvad for en bil vi skulle køre i, blev det jo selvfølgelig BMW'en. For når han var med mig ude at køre, sad han altid på forsædet på en selepude, og det var han jo stolt af. Det blev sådan, at hvis vi alle kørte i min bil, SKULLE Nicklas sidde foran, for det var jo hans plads.  

Nicklas kommer tit og spørger om jeg vil hjælpe ham med at lave noget i lego, selvfølgelig, (så kan man jo få lov til at lege,) vil jeg hjælpe ham. Han kommer så med alle klods kasserne, og fortæller hvad vi skal bygge. Vupti…….så han væk, så kan man sidde der med alle sine talenter, legoklodser og manual, og selv bygge det der skal bygges, for Nicklas ser fjernsyn eller spiller computer. Når man så er færdig, og viser ham hvad ”vi” har bygget, siger han, nej hvor fint, og så splitter han den ad. Jo jo……. Nicklas er en hjælpsom dreng.

Nicklas og bonusfar ligger og ser Cartoon, mest Nicklas  

Da jeg begyndte at køre lastbil, havde jeg ham med på et tidspunkt til København. Mor (Jenny) var også med (det gjorde hun tit, når jeg skulle køre om natten, så passede de andre Nicklas.) Han ville ikke sove på vej derover for vi skulle jo over broen, og det var jo mørkt på det tidspunkt. Han ville se broen.

En anden gang jeg havde ham med, var på en posttur, som vi kalder den…..det er at vi køre for posten og samler pakkebure ind og køre det til postcentralen. Jeg har aldrig set en barn på hans alder sidde SÅ stille i et køretøj…… Han var virkelig stolt over at være med. Et sted hvor jeg skulle vente på pakkerne, sad Nicklas i førerhuset og ventede. Pludselig stod han ved siden af mig, Dem vi hentede pakker hos, så at han sad der. De lukkede ham ud og tog ham med ind til mig for de syntes det var synd han skulle sidde der. Nicklas fik sig en gevaldig sludder med bossen og fik en sodavand, men den skulle ikke åbnes før han kom hjem, for det var jo en gave, sagde han. 

Nicklas havde været med, engang hvor jeg skulle hente lastbilen. Lang tid efter skulle vi så have en ny seng, indkørslen til møbelforretningen og der vi hentede lastbilen er den samme. Så da vi kørte ind i indkørslen udbrød Nicklas, ”det er her vi henter Donalds lastbil”, vi kiggede på hinanden….. det var utroligt hvad den dreng kan huske……..det var over et år side han var med der.

Nicklas har tit siddet og set på, når man laver computer og installer. En dag måtte jeg så ind se at DET var sidste gang, for han var i gang med Jennys putter. Han var så ved at formater den......UPS......Vi blev så enig om at, hvis der skulle lave computer, ja så var det når han er kommet i seng eller ikke var hjemme.

Jeg fik en ny computer i min 40 års fødselsdagsgave, en jeg selv skulle samle. Nicklas var der straks, om ik han sku hjælpe. Vil lige sige.....Nicklas VED godt, hvis man siger til ham, "kan du lige give mig en stjerneskruetrækker." Kommer det prompte, "grøn eller sort." Den grønne er en med stor kærv. Jeg var så ved at tage noget ud af den gamle putter, pludselig siger Nicklas, "er det ik køleren der sidder der." Jeg har nu ALDRIG fortalt hvad der var i en computer, men ret det havde han.

Nicklas kunne nu også godt tænke sig en gammel computer han kunne skille ad, sagde han.

Så da han skulle i seng, efter vi havde samlet den nye putter, mente han godt, han måtte får min den gamle så han kunne skille den ad. Meeeen.....nix....det kunne han ik, for den skulle Camilla have, "jamen kan jeg så få Camillas den gamle."......og det fik han så.

Ved du hvormeget et diskettedrev kan skrues fra hinanden????......Det ved jeg nu, og det kan fylde meget på bordet.......Behøver jeg at fortælle hvorfor????.......Nicklas og værktøj......

Efter min fødselsdag, var jeg ved at rydde op i skabet, hvor jeg har alle mine computerting.

Jeg fandt en gammel telefon, og spurte Nicklas, om han ville have den og lege med. Det ville han gerne. Der gik vel et kvarter, så kom han ind i stuen. "Der er skruer nedenunder".......hmmmm, hvad mon han mente med det, jo......"kan jeg ik liiiige låne dit værktøj, Donald, For jeg skal liiiiiiige se hvad der er inde i sådan en." Dagen efter kom han så med det der skulle have været en telefon, den var bare splittet ad i atomer, som han sagde, "der var mange skruer inde i den."

2008

Nicklas var med oppe hos hans søster og dennes kæreste omkring jul. I deres lille by var der julemarked, som vi selvfølgelig gik en tur for at kigge på. På vejen siger Kristina til mig at der for resten er en tøj forretning med nogle flotte trøjer i vinduet som hun gerne lige vil vise mig. Da vi kommer der hen står Kristina og jeg og kigger vindue, pludselig ser vi at Nicklas står og holder sig for øjnene. Han har fået øje på en reklameplakat i vinduet der reklamerer for dameundertøj. Dette mente han var en fornærmelse fra Kristinas side, for hun kunne altså godt have advaret ham om det!!

Nicklas kom ned til mig i køkkenet mens jeg var ved at bage:

Nicklas: ” Mor hvad bager du?”

Mor: ” Jeg er ved at bage boller”

Nicklas begynder at fnise og siger så: ” Mor det lyder altså som noget der involverer en nøgen mand og en nøgen dame” Så gik han fnisende op på sit værelse igen.

Nicklas havde været på ferie hos Kristina og Martin, og på vej hjem i bilen sidder han og er vældigt ynkelig og savner både Vaks og Lady, som er Kristina og Martins hunde, og Kvik og Mickie, som er Martins mors hunde. Jeg fortæller ham i første omgang at det jo er okay at savne, for det viser jo at han holder af dem. Da det så har stået på et stykke tid, mister jeg tålmodigheden og siger til ham: ”Nicklas vi er kørt derfra for mindre end en time siden, så meget kan du vel heller ikke savne de hunde??” Nicklas kigger på mig med bebrejdelse og vantro i blikket og udbryder: ” Mor du fatter jo slet ikke hvad venskab er!!!”. Og så kunne jeg sidde der og være flov!

Sidste efterår var Nicklas og Martin (som er hans aflaster) ude og køre i bus. Nicklas sidder som sædvanligt og snakker, mest med sig selv, og Martin brummer et svar engang imellem. På et tidspunkt hører Martin dog et spørgsmål i Nicklas snak, og giver sig til at svare. Nicklas kigger opgivende på ham, og Martin stopper op i sin forklaring og spørger Nicklas hvad der er galt? Nicklas siger opgivende:” Det var altså bare et retorisk spørgsmål!”. Martin sidder mundlam lidt, men får så taget sig sammen og spørger Nicklas om han kender betydningen af ordet? Nicklas forklarer så at det altså er et spørgsmål der ikke kræver noget svar!!

Til toppen
nope.dk - Danmarks Website Chart